Webdesign
Webdesign er vort primære forretningsområde. Vi lægger meget vægt på, at vi i fællesskab får et tæt samarbejde hvor vi vil råde og vejlede Dem m.h.t., hvad der er hensigtsmæssigt, samt påpege fordele og ulemper ved forskellige design metoder. Derudover vil vi være Dem behjælpelig, hvis De skulle have spørgsmål om andre ting i forbindelse med profilering på Internettet.
Et website består af flere elementer, som vi kort vil ridse op:
Grafik
Altero Design fremstiller selv al grafik til brug på Deres website. Grafik kan fremstå som overskrifter, navigeringsmenuer, linkknapper, bannere m.m. Grafik kan være med til at gøre websitet "tungt", dvs. at det tager lang tid at få frem på skærmen. Derfor gør vi alt hvad vi kan for at få grafikken til at fylde så lidt som muligt for derved at opretholde en fornuftig hastighed.
Billedbehandling
Billeder siger som bekendt mere end ord, og de fylder også derefter. Altero Design optimerer Deres billeder til brug på Internettet.
Det gælder for os om, at opretholde en fornuftig symmetri mellem hastighed og billedkvalitet uden, at det går ud over budskabet.
Vi optimerer Deres billeder, hvad enten de bliver leveret som papirbilleder eller i elektronisk form på diskette eller CD-rom.
Alt billedmateriale, som skal fremgå af Deres website, skal leveres af Dem jf. lov om copyright.
Formularer
Et vigtigt element på et website er, at den besøgende har mulighed for at komme i kontakt med Dem, direkte fra Deres website. Ved at oprette en formular på Deres website, har De mulighed for at få netop de oplysninger, som De ønsker f.eks. navn, adresse, telefonnummer, faxnummer, e-mail m.m. Formularer kan bl.a. bruges, hvis De ønsker at give den besøgende mulighed for at bestille prospekter, kataloger eller hvis vedkommende blot ønsker at blive ringet op. Alle indtastede data bliver derefter sendt til Dem via e-mail.
Altero Design opretter formularer, som er skræddersyet til netop Deres ønsker og behov.
Tekstbearbejdning
Tekstmaterialet som skal fremgå af Deres website, leverer De enten på papir eller i elektronisk form på diskette eller CD-rom. Vi omsætter teksten til HTML, som er det format, som bliver brugt i forbindelse med websites.
Udover konverteringen foretager vi naturligvis også korrekturlæsning.
Oversættelse
Såfremt Deres målgruppe også omfatter den engelsktalende del af verden, er vi også i stand til at oversætte Deres website til engelsk.

