Feedback fra kunderne - Det mener de om os

 

Vi bringer her et udpluk fra enkelte af vore kunder om deres erfaringer med at benytte Altero Design i forbindelse med profilering på Internettet.
 

"Nu har vi - Tommy og Ulla, AB-SkadedyrsService - siddet og læst mange af jeres kunders feedback på de sites I har lavet for dem. Der er så mange ting vi er enige i, så det næsten er lige til at kopiere. Men det er jo den nemme løsning, og det bruger vi jo ikke her i AB-SkadedyrsService.
 
Vi har kun rosende ord om Altero (Michael). Altero forstår at forklare tingene på "dansk", så selv vi der stadig er på diskette niveau, forstår hvad der bliver talt om. Der er ingen smarte udtryk såsom forklaring om søgeoptimering, så det er vi jo rigtig glade for.
Når der bliver lovet noget - så bliver det holdt til punkt og prikke.
 
Det eneste vi fortryder i AB-SkadedyrsService er, at vi ikke kontaktede Altero for flere år siden.
 
Med håbet om en rigtig dejlig sommer, takker vi i AB-SkadedyrsService for et foreløbigt godt samarbejde."
 
Mange hilsener
 
Tommy og Ulla
 

"Vi har netop lanceret en redesignet website på www.aktieinfo.net. I forbindelse med udviklingen af nyt layout har Altero Design udført arbejdet til vores fulde tilfredshed. Én ting er layoutet, men i forhold til vores tidligere hjemmeside har Altero Design også gjort utroligt meget ud af at gøre siden brugervenlig. Anvendelsen af drop-down menuer og en fast menuoversigt øverst på siden er blevet modtaget med stor applaus hos vore mange daglige brugere.
 
Der er også blevet lagt mange kræfter i at gøre debatforum så enkelt, overskueligt og funktionelt som muligt, hvilket er lykkedes fuldt ud.
 
Bag det ydre på hjemmesiden er der et stort ”styresystem”, hvor Michael Oxkjær også har lagt megen prestige i at gøre dette så enkelt og funktionelt som muligt.
 
Det er ofte de små detaljer, som viser sig at være de vigtigste. Flere af funktionerne i styresystemet er ganske enkelt så gennemarbejde og velorganiserede, hvilket gør systemet så funktionelt at anvende. Bare en lille detalje som at man kan sende sig selv et nyhedsbrev for at teste indholdet INDEN det sendes ud til alle modtagere er et stort plus i forhold til, hvad vi tidligere var vant til. Vi udsender dagligt mange mails til vore betalende abonnenter. Her er det også detaljerne der viser kvaliteten. Eksempelvis har Michael opsat vore mail udsendelser på en sådan måde, at hver enkelt mail sendes ud før den næste sendes. Det betyder at mails med 100% sikkerhed kommer ud til alle, og at en enkelt mailmodtagers modtageforhold ikke kan ødelægge udsendelsen for alle andre. Samtidig har det vist sig, at vore mailudsendelser nu gennemføres på under 30 sekunder. Det er flot.
 
Det har været en stor udfordring at få det hele til at gå op i en højere enhed, og der har været sten på vejen undervejs. Michael Oxkjær har bistået os i hele processen, og det er tydeligt, at Michael ikke stopper hans proces før vi som kunde er 100% tilfredse. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Altero Design, og vi glæder os til det fortsatte samarbejde.
 
Såfremt der måtte ønskes yderligere informationer om vort syn på Altero Design, er man velkommen til at kontakte undertegnede på info@aktieinfo.net eller tlf. 75 51 02 48."
 

Aktieinfo Danmark ApS

John Stihøj

Direktør


"Det har været en stor fornøjelse at få bygget min hjemmeside op i samråd med Altero Design.
 
Jeg er "Bambi på glatis" hvad angår website, og jeg har oplevet at modtage en helt fantastisk opbakning til at bygge websitet op.
 
Gang på gang har jeg tænkt, det er en meget oprigtig service I tilbyder. Altid klar med seriøs vejledning, så det er muligt at komme videre. En meget kort responstid på en henvendelse.
 
Jeg sidder stolt med en oplevelse af, at mine ideer og jeres viden er blevet til en rigtig god website.
 
Tak for et samarbejde ud over det sædvanlige."
 
Birthe Frøstrup
 

"God og personlig service, professionel vejledning og hurtig feed-back har været en naturlig del af vort samarbejde med Altero Design.
 
Resultatet er blevet en hjemmeside, hvor den positive respons fra vore kunder har været overvældende."
 
Henrik og Anja Frederiksen

 


"Bevæbnet med gode ideer og tanker om et nyt webdesign kontaktede jeg Altero Design. Jeg havde naturligvis kontaktet andre webdesignere med samme opgave.

 

Det, som gjorde forskellen, var, at Altero Design lynhurtigt og elegant fangede de ideer/tanker og muligheder der var tilstede, og på ganske få dage var der udarbejdet en næsten færdig hjemmeside - med ganske få ændringer var den klar til brug.

 

Et andet ikke uvæsentligt parameter var prisen - lad mig sige det lige ud - Altero Design er hurtigst, bedst og billigst.

 

Altero Design er nu vores faste webdesigner - som jeg gerne uden tøven anbefaler videre til kollegaer og kunder."

 

Henning Dons
Apropos Kommunikation

 


 

"Som kunde hos Altero Design gennem en årrække kan vi kun komme med rosende ord for det stykke arbejde vi har fået og stadig får udført hos Altero Design.


Ikke alene vores websites udseende, som alene er Altero Design idé, men også den service, der bliver ydet, er vi yderst tilfredse med. Når en opgave bliver stillet fra vores side, går der minimal ekspeditionstid før opgaven er udført, i øvrigt til ovenud fuld tilfredshed fra vores side hver eneste gang.


Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at Scoop Booking på det kraftigste kan anbefale at vælge netop Altero Design, såfremt man skal have udført en opgave, der vedrører internettet, det være sig oprettelse af ny website eller redigering af allerede bestående website."

 

Svend Nielsen
Scoopbooking

 


 

"Tak, Michael fordi du altid er tålmodig til at svare på alle mine spørgsmål, såsom søgemaskineoptimering, nye tiltag, sjove og til tider mærkelige idéer fra min side.
 
Din professionelle og menneskelige optræden gør, at jeg varmt kan anbefale dig og din virksomhed."
 

Med venlig hilsen

Jens Waaben

 

"Kvalitet og service er sådan vi oplever Altero Design.
 
Vores nye hjemmeside giver øget tilfredshed blandt vores kunder, og samtidig er vi udstyret med værktøjer, der viser trafikken på siden.
 
Deraf kan vi aflæse den meromsætning, det gode samarbejde har skabt."
 
Henrik Søby
 

"Jeg er særdeles tilfreds med samarbejdet og ikke mindst den service Altero Design har ydet.

Jeg kan varmt anbefale Altero Design til andre."
 
Henning Kraaer
kraer erhverv
 

"Kompetent, hurtig, venlig og ikke for stor til en mindre virksomhed"

 

Arne Kleist
Samrådets Boligselskab

 


 

"Gennem et par af vore forretningsforbindelser blev jeg anbefalet Altero Design, som jeg fra første kontakt fik det bedste indtryk af. De var hurtigt på banen til det første besøg her i Centret, og der gik kun ganske få dage, før det første udkast til vores nye hjemmeside blev præsenteret.


Efter nogle få korrektioner var vi så klar til at præsentere vores nye flotte side. Efterfølgende har Altero Design været bemærkelsesværdig hurtige til at få nye aktiviteter o. lign. lagt ind på siden. Det ser ud til, at "dag-til-dag ekspedition" er et af varemærkerne.


Alt i alt har vi været yderst tilfredse med såvel service, prisniveau som hurtighed!

 

Her går man ikke helt galt i byen!"

 

Henrik Christensen
Marketingchef
Gjesing Centret

 


 

"Jeg er ovenud tilfreds med Alteros arbejde. De er hurtige, innovative, grundige og meget professionelle. Man kan være sikker på, at det design, de udvikler til den enkelte kunde, ikke er set før."

 

Karina Klug Andersen
Balancekost

 




Relaterede sider


Webdesign referencer
Freelanceopgaver
Til forsiden  Oversigtskort  Udskriv
Opdateret d. 23. november 2009
Kongelundsvej 352 · 2770 Kastrup · Telefon 70 200 265 · Email info@altero.dk
Udtalelser fra kunderne omkring Altero Design