Topplacering i Google og andre søgemaskiner

- af Michael Oxkjær, Altero Design - 28. marts 2004
 

Denne artikel er konsekvensen af et stigende antal forespørgelser og bekymringer fra kunder der er blevet kontaktet af smarte sælgere fra SEO-bureauer der garanterer en topplacering på søgemaskinerne.

 

De smarte SEO-bureauer og konsekvensen af at bruge dem

 

Der findes en del af vore nuværende kunder der er blevet kontaktet af såkaldte SEO-bureauer. SEO-bureauer er firmaer som har specialiseret i topplaceringer på søgemaskinerne, eller har de ?


Grunden til mit spørgsmåltegn er, at det langt fra er alle SEO-bureauer der har rent mel i posen, lad mig give et eksempel:

På opfordring af en kunde tager jeg kontakt til en SEO-bureau for lige at høre lidt nærmere om hvad jeg skal ændre i kundens kode for at de kan få en topplacering i søgemaskinerne og til det er svaret: "Ingenting ............, du skal blot uploade nogle filer til serveren, så klarer vi resten".

 

Okay, det var godt nok nemt ...... måske også lige en smule for nemt efter min mening og min erfaring/viden omkring hvordan søgemaskiner fungerer. Jeg går den pågældende sælger lidt mere på "klingen" for lige at høre hvordan det fungerer da vedkommende fra start har lovet min kunde en topplacering på 10 udvalgte søgeord efter eget valg.

 

Det viser sig, at SEO-bureauet bruger det der i fagsprog hedder "cloacking" og "doorwaysider". Uden at komme nærmere ind på det tekniske så fungerer det på den måde, at når det er en søgemaskine der besøger siden, så får de serveret en side der indeholder alle de ord som kunden nu har valgt og kommer man som "almindelig" bruger får man serveret en anden. Det lyder jo som en rigtig god idé, optimalt vil mange nok sige, men det er bare ikke optimalt i længden.

 

Jeg spørger efterfølgende sælgeren hvad der sker når nu søgerobotterne finder ud af at man snyder dem og til det svarer han: "Jamen så bliver man udelukket fra søgemaskinerne men det er aldrig sket for nogle af vore kunder" ..... nej, ikke endnu er min første tanke!


Spørgsmålet er så, hvor "smart" er det at bruge 5-10.000 kr i kvartalet på dette hvis konsekvensen kan være, at man bliver udelukket fra søgemaskinerne for altid ?

 

Prøv og søg på en søgemaskine efter et eller andet, resultatet er typisk en opdeling af 10 resultater på hver side, hvordan kan man garanterer alle en topplacering på søgemaskinerne ..... ja jeg spørger bare.

 

De gode SEO-bureauer

 

Der findes naturligvis også SEO-bureauer som er rigtig gode til at lave søgemaskineoptimering og som har en sober og reel virksomhed. Vælger man disse bureauer skal man gøre sig klart, at man kommer til at ændrer rigtig meget i strukturen på sine sider ligesom man hele tiden skal arbejde med sit tekstindhold. Et andet aspekt er også, at det koster væsentlig mere at bruge denne metode, jeg har hørt om virksomheder der bruger adskillige 100.000 DKK på søgemaskineoptimering og det uden at de er garanteret en topplacering på søgemaskinerne.

 

Dette var et eksempel....

 

Dette var så et eksempel på hvordan man kan få en god placering på udvalgte søgeord. Jeg lagde ud med at optimerer teksten på denne side ud fra ordet "topplacering" og resultatet i dag d. 4. april 2004 taler for sig selv. Ved søgning på ordet topplacering i Google ligger siden som nr. 2 ud af 10.300 sider.

 

Topplacering i søgemaskinerne
 
 

 

 




Relaterede sider: