Den nye cookie lov giver penge i kassen - stor tak til EU

Udgivet den 15. december 2011 af Michael Oxkjær

Jeg er super glad for, at vi er med i EU. Her den 14. december 2011, trådte en ny EU lov omhandlende cookies i kraft.

 

Det betyder, at alle danske hjemmesideejere fremover skal sørge for, at besøgende på ens hjemmeside foretager et aktivt valg om de ønsker at benytte cookies på hjemmesiden eller om de ikke gør.

 

Denne funktion på hjemmesiden skal jo laves og hvem skal lave den, ja det skal vi webbureauer jo gøre, og det er jo lig med penge i kassen.

 

 

 

Ovenstående afsnit er naturligvis skrevet med en god portion sarkasme, men indholdet er sådan set reelt nok, for det er kun de færreste der kan implementerer denne funktion på deres hjemmesider selv. Jeg vil tro, at 95% af dem der har en hjemmeside slet ikke ved hvad en cookie er for en "småkage" og hvilke cookies de reelt bruger på deres hjemmesider. For lige at gøre det kort, så er en cookie altså ikke en småkage!

 

Hvad bruges cookies til?

 

Cookies kan bruges til mange ting, og der findes forskellige former for cookies. Jeg vil ikke komme ind på en længere udredning omkring hvad cookies er, men er du interesseret, kan du læse om det her.

 

Èn af de mest udbredte cookie er kort fortalt en tekst fil som gemmes lokalt på din computer, og denne cookie kan så indeholde forskellige informationer. Når du f.eks. benytter en hjemmeside hvor skal logge ind, så bliver du måske spurgt, om du ønsker at gemme dine loginoplysninger til dit næste besøg, og disse vil så blive gemt i en cookie. Næste gang du besøger samme hjemmeside, så tjekker hjemmesiden om du har været der før og har gemt dine oplysninger i en cookie, og hvis du har, så skal du ikke indtaste dem igen. Det er hamrende smart for personer som mig der er en padde til at huske loginoplysninger.

 

Så er der de såkaldte session cookies. Når du besøger en hjemmeside, så startes der en session cookie som registrerer din færden rundt på hjemmesiden. Session cookies kan f.eks. bruges til, at hjælpe dig med navigering på hjemmesiden eller til at huske et valg du har foretaget. Har du f.eks. sagt nej til at se en given popupbesked på en hjemmeside, så gemmes dette valg typisk i en session cookie. Hvis denne session cookie ikke var der, så ville du få popup beskeden hver gang du skiftede side. Når du lukker din browser, så slettes denne session cookie igen og alle kagekrummer er væk.

 

Så er der tredjeparts cookies. Som ordet siger, så er det cookies som lægges af tredjepart. Den kan f.eks. Google Analytics og andre statistik services, det kan være knapper til deling på de social netværk såsom Twitter, Facebook, Google+ o.s.v.

 

Kan man undvære cookies?

 

Det kan man sagtens, intet problem ....... men forbered dig på, at det bliver en noget trist oplevelse at bruge Internettet. En almindelig hjemmeside der blot har til formål at fortælle om min hobby og hvor jeg er ligeglad med statistik m.v., jamen så er der sådan set intet problem i det. Man skal jo kun informerer om cookies hvis man benytter sig af det.

 

Vi bliver overvåget - face it!

 

Da den nye cookielov i sin tid kom på banen, der var der meget polimik omkring hvordan den skulle tolkes. De forskellige lande i EU tolker loven på hver deres måde, og i starten var der ligesom lagt lidt op til, at det nok blev på den måde, at man blot skulle informerer om hvilke cookies man brugte på sin hjemmeside, og så var det op til folk selv om de ville benytte hjemmesiden eller ej. Det står jo også enhver frit for, om man permanent vil de-aktiverer cookies i sin browser, det er jo bare et flueben der skal fjernes eller sættes afhængigt af hvilken browser man anvender. At man skal bede brugeren foretage et aktivt valg når de kommer ind på en hjemmeside ligger langt uden for min fatteevne - det gør det altså.

 

Jeg ved godt, at når jeg går ind på strøget i København, så bliver jeg overvåget af et hav af kameraer. Det er så op til mig, om jeg vil optages på video eller ej, jeg kan jo bare lade være med at gå på strøget. Hvis cookieloven skulle overføres til dette, så skulle der stå en automat i hver ende af strøget hvor jeg aktivt skulle tilkendegive om jeg ønskede at blive overvåget under min strøgtur eller ej.

 

Det samme gælder i den offentlige transport som metro, bus, taxi, der er da ingen der beder mig aktivt tilkendegive mig valg!

 

Når jeg bevæger mig rundt i landskabet, så skal jeg hver gang jeg skifter mobilmast, aktivt besvare en SMS om hvorvidt jeg ønsker at lade mig registrer i det pågældende område.

 

Når Ole Sohn (nå ja, det er ham der underskrevet bekendtgørelsen) ringer til sin venner i Rusland, skal han aktivt tilkendegive om han ønsker hans opkald registreret (nå, den kendte jeg nok godt svaret på).

 

Hvad med computere på offentlige steder som f.eks. biblioteket, de skal jo så have folk ansat til at fjerne cookies fra computeren inden den næste bruger anvender computeren, ellers får den jo ikke mulighed for at foretage dette valg hvis vedkommende besøger samme hjemmesider.

 

Alt i alt, så holder den cookielov ikke en meter i min optik, den må være konsekvensen af en festlig middag i EU parlamentet hvor der var rigeligt med snaps!

 

Skal man overholde cookieloven?

 

Som det jo er med enhver anden lov, så er cookieloven jo lavet med et formål (!), og da du jo selvfølgelig aldrig kører for stærkt i din bil, aldrig går over for rødt lys, altid har lys og reflekser i orden på cyklen og hvad der nu ellers er lovgivet omkring, ja så skal man naturligvis også overholde cookieloven, den har jo et formål ............

 

Når man bryder loven, så har det jo en konsekvens i form af bøde eller anden form for straf. Den konsekvens kender man, og så man foretage en risikovurdering ud fra det.

Problemet med cookieloven, ja den er, at man har ikke lige fået den del helt på plads endnu ....

 

Jeg vil stå frem i offentligheden her og klart melde ud: "Jeg kører altid for stærkt på motovejen". Sådan, så er det officielt!

Det har jeg gjort siden jeg fik kørekort for små 29 år siden, og tro mig, den dag jeg bliver taget i en hastighedskontrol, så betaler jeg med et smil. Jeg kender lovgivningen omkring hastighed på motorvej, og jeg holder altid hastigheden under hvor det gør rigtig ondt, og det er jo så en risikovurdering jeg har foretaget.

 

Nu ved jeg ikke hvordan man har tænkt sig at håndhæve cookieloven, men det vil da helt klart være med til at fremme beskæftigelsen, for der skal da godt nok lige tjekkes nogle hjemmesider. Måske vil man iværksætte en kampagne i stil med "Meld din nabo for sort arbejde", altså en slags "Meld din konkurrent for at efterlade kagekrummer" - kampagne?

 

Hvad med konsekvensen, vil man udstikke en bøde, eller indføre et klippekort til hjemmeside der ved 3 klip forbyder ejeren at anvende sin hjemmeside i 1 år eller måske noget helt tredje?

 

Så længe der ikke er fastlagt nogen konsekvens af ikke at overholde cookieloven, og så længe de personer der forvalter denne lov heller ikke overholder den, ja så har jeg såmænd heller ingen skrupler med ikke at overholde den, men det er så et valg jeg træffer - du skal træffe dit eget.

 

Bekendtgørelsen kan du læse her.

Vejledning til bekendgørelsen ligger som PDF her.

 

Slutteligt, så vil jeg da på vegne af de danske webbureauer takke EU for deres tiltag til at yde os økonomisk bistand i form af dette nye tiltag.






Kommentarer til "Den nye cookie lov giver penge i kassen - stor tak til EU"



Frank Hellerup Madsen skrev den 15. december 2011 kl.14:30 følgende kommentar:

Godt skrevet.

 

Det er værd at tilføje, at der findes et væld af muligheder for folk, der måtte være bekymret for deres privatliv.

Afvise cookies i browserindstillinger, sætte browser til incognito-mode, opt-out plugins til Google Analytics osv.

Altså findes der i forvejen en stribe private løsninger, så den her offentlige indblanding er helt overflødig.

 




Michael Oxkjær skrev den 15. december 2011 kl.14:33 følgende kommentar:

Vi er helt enige Frank, det er jo ikke fordi der mangler muligheder for at undgå cookies, man skulle jo formode de havde vigtigere ting at foretage sig i EU.




Thomas Rosenstand skrev den 21. december 2011 kl.19:34 følgende kommentar:

Absolut spot on, Michael! Jeg sidder og tænker over, hvor meget andet makværk, der også ophøjes til ov, men som er inden for områder, jeg ikke ved en bjælde om. Der må være masser af den slags - og det er altså lidt skræmmende.




Christian Jessen skrev den 22. december 2011 kl.13:53 følgende kommentar:

Rigtig smukt skrevet - og som iværksætter der netop også arbejder med web udvikling kan jeg selvfølgelig også kun sige tak for det fremtidige syn af ekstra indtjening, bare ved den efterspørgsel der pludselig kommer fra alle dem, der nu skal have implementeret sådan en løsning.

 

Men spøg til side - det går over min forstand, hvordan vi kan have så mange politikere, der bruger så mange penge på kommisioner, dit og dat, og alligevel ender med at lovgive om noget de tydeligvis ikke har forstået en dyt af. Det er vel tydeligt for enhver, at dem som har siddet og lavet den nye cookie lovgivning, aldrig har prøvet at arbejde med internettet på en betydelig måde. Og at de virkelig ikke har nogen anelse om, hvor store konsekvenser det kan få - lige fra de små iværksættere til de store virksomheder.

 

Når jeg ser den slags stupiditet, ryster jeg på hovedet. Næste bliver vel, at man kan åbne et hostingcenter som ligger uden for både EU og US, for dem som bare gerne vil have deres data i fred (mht. US regler omkring data-overvågning) samt EU's stupide cookie regler og andet bureaukrati. ;-)




Kenneth Wellin skrev den 8. maj 2012 kl.15:15 følgende kommentar:

Ja, det er simpelthen imponerende hvilken omgang tåbeligheder, man skal se ophøjet til lov.

 

Dejlig ironisk indgansvinkel du tager til emnet, Michael. Jeg er også spændt på at se hvordan/om loven vil blive håndhævet i nogen synderlig grad, eller om det blot ender med, at nogle få udvaægte stakler kommer til at står for skud i en senere skræmmekampagne.

 

dbh
Kenneth




Kenneth Wellin skrev den 9. juli 2012 kl.09:34 følgende kommentar:

@Martin Verner: Du kan link'e til den her, hvis du vil præsentere dine besøgende for en vejledning til at slå cookies fra i forskellige browsere: http://minecookies.org/cookiehandtering

 




TonyViet skrev den 27. december 2012 kl.14:50 følgende kommentar:

Dejlig ironisk indgansvinkel du tager til emnet, Michael. Jeg er også spændt på at se hvordan/om loven vil blive håndhævet i nogen synderlig grad, eller om det blot ender med, at nogle få udvaægte stakler kommer til at står for skud i en senere skræmmekampagne.




Tobias Bay skrev den 20. januar 2016 kl.12:31 følgende kommentar:

Er man egentlig begyndt at håndhæve cookieloven?

Selvom jeg overholder reglerne på de fleste af mine sider, så har jeg også enkelte sider som ikke overholder reglerne endnu - men jeg har intet hørt for det.

Og hvad med sider som er henvendt til et udenlandsk publikum? Jeg har f.eks. en hvis primære målgruppe er amerikanere... Men det udelukker jo ikke europæere i at besøge siden... Er jeg forpligtet til at overholde cookielovgivningen på sådan en side også?




Mark Källstrøm skrev den 10. januar 2017 kl.21:35 følgende kommentar:

Man er da ved at blive godt træt af de mange gange man skal trykke OK på knappen til Cookie Consent.

 

Jeg synes lige jeg har hørt om et EU forslag der skal gøre op med det bureaukrati. 

 

Bliver spændende at se hvad de finder frem til.




Jakob Niels skrev den 16. august 2017 kl.14:16 følgende kommentar:

Man kan blive træt af de cookie popups når jeg som bruger surfer rundt på nettet. Så hvorfor ikke bare drop det. der er alligevel ikke nogen som læser disclaimeren. 

 




Brian Nielsen skrev den 16. august 2017 kl.14:20 følgende kommentar:

Synes man kan argumentere for at der burde lavet en generelt skriv omkring generelle brug af cookies på en hjemmeside som man som man kan finde på en offentlig hjemmeside.

 

og hvis man går udover den cookie lov burde der være et popup. 

 

Bare et forslagwink (grimmeste blinke smily jeg har set til dato)

 

 

 




Jan Karlsen skrev den 4. september 2017 kl.10:07 følgende kommentar:

Helt enig Brian. 

 

Synes det lyder som en god ide! 




Jon Jensen skrev den 26. september 2017 kl.13:55 følgende kommentar:

Super artikel :) og fedt emne at bringe op! Det er virkeligt et irritations element at den ikke er mere opdateret




Jens Jensen skrev den 2. oktober 2017 kl.13:08 følgende kommentar:

Super God og brugbar artikel. God pointe! :) 




Mathias skrev den 2. oktober 2017 kl.13:09 følgende kommentar:

Interessant læsning. Synes du har nogle rigtig gode tanker omkring loven. :D 



Skriv en kommentar til "Den nye cookie lov giver penge i kassen - stor tak til EU".
Du er mere end velkommen til at skrive en kommentar. Bloggen har do-follow på links, men hvis vi fornemmer, at din kommentar bærer præg af at være skrevet med henblik på linkbuilding, eller links er af en karaktér som vi ikke kan stå inde for, så forbeholder vi os retten til at sætte no-follow på links, fjerne links fra din kommentar eller i særlige tilfælde, helt slette din kommentar.

Dit navn *
:

Din e-mail *
: (Offentliggøres ikke)

Evt. hjemmeside
:

Kommentar *

Hvad hedder det produkt der kommer fra danske malkekøer og er på fire bogstaver? (spamkode *)

Ja tak, jeg vil gerne have besked når der kommer nye kommentarer til dette blogindlæg

Felter markeret med * skal udfyldes


  • Currently 5,6/6 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6

Den nye cookie lov giver penge i kassen - stor tak til EU
Siden er vurderet til 5,6 ud af 6 baseret på 33 stemmer