Sitexploration - et genialt SEO tool

Udgivet den 12. december 2011 af Michael Oxkjær

Den evige kamp om topplaceringer i søgemaskinerne afhænger i stor grad af, om man kan gennemskue konkurrenternes linkprofiler. Til denne kamp findes der en lang række værktøjer på markedet som kan bidrage med at finde disse backlinks, nogle er direkte dårlige og misvisende, nogle er okay, og så er der Sitexploration.

 

 

Jeg har gennem de sidste mange år anvendt en hel del forskellige backlink tools på markedet, både gratis værktøjer og også services på abonnement, og enkelte af dem har faktisk været "okay", men en stor del af dem fejlede når det f.eks. kom til ankertekster som indeholdt danske karakterer eller danske links i det hele taget. Da jeg udelukkende beskæftiger mig med danske sites, så har det indtil nu været genstand for en del frustration og irritation.

 

Mit første møde Sitexploration

 

I forbindelse med mit medlemsskab af e-universe, fik medlemmerne tilbudt at prøve Sitexploration kvit og frit i 30 dage, et tilbud man jo ikke kunne sige nej tak til. Efter de 30 dage betalte jeg for yderligere 30 dage, men syntes ikke lige umiddelbart jeg fik det ud af det jeg havde håbet på.

På daværende tidspunkt var designet og brugervenligheden på Sitexploration ikke det var gjort mest ud af, fokus var helt klart på det tekniske og funktioner m.v. virkede en del underforstået.

Jeg skal blankt indrømme, at jeg ikke havde brugt tid nok på at sætte mig ind i det, men heldigvis, så tog Claus Valgren, hjernen bag det hele, fat i mig for lige at høre hvad det var som var galt, og vi fik os en god snak omkring det, og så er det ellers gået stærkt - og ikke på grund af vores snak, just for the record :-).

Der er nu et langt mere brugervenligt design, og funktionerne i Sitexploration er blevet 100 gange mere intuitive og i det hele taget virker alting langt mere logisk nu.

 

Egen dataindsamling

 

Alle de værktøjer jeg hidtil har benyttet mig af, har alle haft det tilfælles, at de har "snyltet" data fra andre i et eller andet omfang, det er ikke tilfældet med Sitexploration. Data kommer fra søgemaskinen Zooka, som faktisk var den Claus startede med at lave og den uafhængighed syntes jeg er ret genial. Da Zooka er dansk udviklet, ja så forstår den sandelig også de danske karakterer i ankertekster!

 

Hvor effektiv er Zooka så?

 

Vi ved jo alle, at Google er forholdvis hurtige til at finde nye sider, så jeg satte mig for at lave en lille test af Zooka.

Jeg havde et domæne der havde ligget brak i nogle år, altså uden nogen form for indhold overhovedet, og i flg. alle de andre tools i værktøjskassen, så havde domænet 1 backlink, vel og mærke fra et domæne som også lå brak. Hvor mange backlinks dette domæne havde ved jeg ikke, men der har i hvert fald været mindst ét, som jo er nødvendigt for at nogle overhovedet kan finde det.

Jeg oprettede 4 indholdssider på domænet og lavede et link fra den ene side tilbage til hjemmesiden her. 3 dage senere kunne jeg i Sitexploration se, at der var registreret et nyt link til min hjemmeside. 3 dage!

Jeg holdt selvfølgelig også øje med hvornår Google fik øje på den nye side - der gik 19 dage.

 

Alle de fede features

 

Der er rigtig mange fede features og rapporter i Sitexploration og det vil blive totalt uoverskuelig at komme ind på dem alle, men jeg vil kort komme ind på nogle enkelte af dem jeg bruger mest ....... det er bare svært at vælge hvilke :-)

 

Dark links

 

Det er jo ingen hemmelighed, at links har rigtig stor betydning når det kommer til topplaceringer, både mængden og kvaliteten. Når det kommer til mængden, så kan Sitexploration vise antallet af dark links og ikke mindst, hvor mange indgående links disse dark links har.

 

Lige præcis dark links er der ingen af mine andre værktøjer der kan vise mig, og jeg vil lige give et lille eksempel på hvad dark links er.

Lad os antage, at en hjemmeside igennem tiden har fået opbygget en stor mængde indgående links, lad os bare sige 1000 links fra forskellige hjemmesider. Alle disse links repræsenterer en vis portion link-juice.

Ejeren af hjemmesiden lukker firmaet eller hvad det nu er hjemmesiden har repræsenteret, og på et tidsunkt bliver domænet ledigt. Rent tilfældigt "opdager" jeg, at domænet er ledigt og jeg køber fluks domænet og sætter en 301 redirect på så den peger ind på min hjemmeside. De 1000 links som domænet havde, ja de bliver nu sendt videre til min hjemmeside, ganske vist ikke alt link-juicen da der fordamper lidt i en 301 redirect, men nok til jeg kan få slukket tørsten :-)

Hvis du har sat Sitexploration op til at holde øje med dine konkurrenter, ja så kan du se hvilke dark links de har og hvilke sites der linker til disse dark links. Så gælder det bare om, at se om man selv kan få et link fra de pågældende sider.

Alle links tæller jo med i den samlede linkprofil, og hvis man ikke kan se hvilke dark lnks en konkurrent har, så fægter man jo lidt i blinde.

 

Nye links og tabte links

 

Sitexploration kan vise nye links der kommer til din hjemmeside, og det kan man man godt udnytte lidt. Hvis man f.eks. får et indgående link fra en side, hvor ankerteksten er helt hen i skoven og siden der linkes til kunne være bedre, jamen så kunne man jo kontakte ejeren af hjemmesiden, takke mange gange for henvisningen og så gøre vedkommende opmærksom på, at det ville være mere gavnligt for hans besøgende, hvis han brugte en anden ankertekst og linkede direkte til en underside i stedet for. At det så også ville være mere gavnligt for dig behøver du jo ikke fortælle vedkommende :-)

På samme måde kan du se hvor konkurrenter får nye links fra, og så kan man jo se om man kan få et link fra samme side.

 

 

Ovenstående graf er kun det visuelle overblik, alle faktiske data om URL'er, ankertekster og destinationsadresser er naturligvis også med.

 

Page report

 

Her får du et samlet overblik over dine sider, og kan hurtigt se om, om man f.eks. spilder link-juice på folk der linker til en side som ikke findes og derved får en 404 side, så er det jo med at få sat en redirect op så man kan få så meget ud af de indgående links som muligt. Det kan jo skyldes folk der laver en fejl i linket eller en side som ganske enkelt er blevet slettet.

 

 

Ovenstående visuelle fremstilling understøttes naturligvis af en komplet rapport:

 

 

 

- og en masse mere

 

Ovenstående er absolut kun et lille udpluk at de muligheder og rapporter man får adgang til, jeg er slet ikke kommet ind på ting som

  • Domain report
  • Anchors
  • Anchorcloud
  • Crawl on demand
  • Add to monitor
  • Export af data til CSV og PDF
  • API adgang

- for slet ikke at nævne de seje filtre hvor man kan inkluderer og ekskluderer domæner, ankertekster, nofollow m.v.

 

Toolbar til Firefox

 

Sitexploration er under konstant udvikling og forbedring, optimering af crawlere, nye rapporter, nye filtre, og sidste skud på stammen er Firefox Seo Toolbar. Med denne toolbar får man direkte integration til sin konto hos Sitexploration og det gør hverdagen en hel del nemmere.

 

 

Alternativer til Sitexploration

 

Jeg ved faktisk ikke om der findes nogle reelle alternativer til Sitexploration, den der kommer nærmest er nok Open Site Explorer fra SeoMoz, men jeg har ikke selv testet deres service, så det beror udelukkende på hvad man kan læse på nettet. Omvendt, så jeg på et tidspunkt et skærmprint, hvor Sitexplorer havde registreret knap en million indgående links til seomoz.org, hvor Open Site Explorer selv kun havde registreret knap 200.000. Det taler vel for sig selv.

 

Så er der prisen

 

Sitexploration er ikke gratis at bruge, og efter Yahoo Site Explorer for nylig er afgået ved døden, så tror jeg lige så godt vi kan begynde at vende os til, at de backlink tools der findes på markedet, og som vel og mærke leverer brugbare data, ja de vil fremover komme til at koste penge.

Den mindste udgave koster i skrivende stund 20 Euro om måneden og så op til 299 Euro om måneden for en PRO konto. Den lille løsning kan du i modsætning til tidligere prøve helt gratis i 30 dage.

Er det så pengene værd? Ja i min optik syntes jeg helt klart det er pengene værd, alene muligheden for at se dark links som jeg har beskrevet længere oppe er pengene værd i sig selv, men det afhænger jo helt af hvor meget man går op i detaljerne.

Jeg kan kun anbefale dig at prøve Sitexploration, og som det ser ud lige nu, så har jeg indstillet min jagt på backlink tools, Sitexploration er helt klart mit foretrukne tool.






Kommentarer til "Sitexploration - et genialt SEO tool"



Morten Madsen skrev den 12. december 2011 kl.14:46 følgende kommentar:

Det var en ualmindelig god artikel omkring Sitexploration. Efter Yahoo's service lukkede ned, har jeg ledt efter et alternativ. Normalt er jeg ikke ret begejstret for at skulle betale for services, men med de ting Sitexploration kan, og de ting du fortæller om, så MÅ og SKAL det være det hele værd!

 

Hvis man kan hole øje med sine konkurrenter, og få af vide når DE får nye links mm. så er det jo alt for fedt! Man vil jo aldrig sakke bagud, tværtimod - medmindre konkurrenten selvfølgelig også har Sitexploration, og bruger det ligesådan. Jeg er allerede på vej ind for at prøve det.

 

Rigtig, rigtig godt indlæg!




Claus Valgren Christensen skrev den 12. december 2011 kl.14:52 følgende kommentar:

Tak for et rigtigt godt review af Sitexploration. Det er jeg altså stolt af, for der bliver virkeligt knoklet for og på systemet dagligt. Som allerede nævnt i artiklen, så udvikler og finjusterer vi konstant systemet da vores vision er at leverer det absolut bedste backlink værktøj i verden. Kom ind og prøv det, og bliv endelig ikke skræmt af alt det nye i ser - vi har en god support, er meget lydhøre overfor forbedringer og jeg selv holder gerne 1 til 1 sessions via skype om jeres data og konkurrenter på side 1.




Jan Kaczmarek skrev den 12. december 2011 kl.15:03 følgende kommentar:

Fin anmeldelse. Jeg er selv rigtig spændt på at teste toolbaren meget mere.

 

Jeg skrev i øvrigt også en lille anmeldelse af Sitexploration i sin tid .




Michael Oxkjær skrev den 12. december 2011 kl.15:25 følgende kommentar:

@Morten: Tak skal du have, mit review blev måske en anelse langt, men det var svært at stoppe igen :-)

God fornøjelse med Sitexploration.

 

@Claus: Jamen velbekomme og ja, det var faktisk en af de ting jeg måske burde have fremhævet, nemlig jeres support og jeres velvilje til at lytte til forslag til forbedinger. Fortsæt endelig det gode arbejde yes

 

@Jan: Toolbaren syntes jeg selv er rigtig god, den har lige et par mindre små-bugs, men det tror jeg nok skal blive løst ret hurtigt (hvis de ikke allerede er blevet løst).




Henrik Bondtofte skrev den 14. januar 2012 kl.12:17 følgende kommentar:

Hej Michael,

 

Rigtig god gennemgang af Sitexploration, jeg er selv for nylig begyndt at benytte det og det skuffer ikke når det kommer til danske links!




Casper Schneidereit skrev den 31. marts 2012 kl.19:43 følgende kommentar:

Det er primært denne artikel der har fået mig til at prøve værktøjet af. Umiddelbart ser det godt ud :-)




Michael Oxkjær skrev den 2. april 2012 kl.18:54 følgende kommentar:

Så håber jeg ikke du bliver skuffet Casper smiley

 

Jeg må dog erkende, at jeg syntes der har være lidt langt mellem "snapsene" det sidste stykke tid, tror måske de har fået skruet lige rigeligt på deres bots, men jeg tror jeg tager en snak med Claus inden så længe hvis der bliver fundet lidt flere links (som jeg ved er der ude).

 




Michael Oxkjær skrev den 2. april 2012 kl.18:57 følgende kommentar:

Hov, skulle have stået " ..... hvis der ikke bliver fundet ....." - må hellere få lavet så jeg kan rette indlæg i bloggen blush




Claus skrev den 3. april 2012 kl.11:01 følgende kommentar:

De Herre - Efter Påske giver vi den gaz igen. Udfordringen ligger i at vi har et alt for hysterisk link tjeck system lige pt. som ikke helt er fulgt med tiden. smiley




Michael Oxkjær skrev den 3. april 2012 kl.15:20 følgende kommentar:

Lyder godt Claus, det vil jeg se frem til wink

 



Skriv en kommentar til "Sitexploration - et genialt SEO tool".
Du er mere end velkommen til at skrive en kommentar. Bloggen har do-follow på links, men hvis vi fornemmer, at din kommentar bærer præg af at være skrevet med henblik på linkbuilding, eller links er af en karaktér som vi ikke kan stå inde for, så forbeholder vi os retten til at sætte no-follow på links, fjerne links fra din kommentar eller i særlige tilfælde, helt slette din kommentar.

Dit navn *
:

Din e-mail *
: (Offentliggøres ikke)

Evt. hjemmeside
:

Kommentar *

Datoen i dag + 4 = (spamkode *)

Ja tak, jeg vil gerne have besked når der kommer nye kommentarer til dette blogindlæg

Felter markeret med * skal udfyldes


Siden er bedømt til 4.8 ud af 6 af 18 brugere.